Styregruppen har besluttet at gentage successen, så igen i 2023 går turen til Paris. Fra…

Prolog på torvet i Hillerød
Kom og ønsk holdet god vind på turen til Paris!
For 5. år i træk er cykelholdet Team Rotary ved at pudse formen af, så de er klar til turen til Paris med prolog fra Torvet i Hillerød lørdag den 14. juli kl. 11.00.
Siden 1. januar har den stået på træning 2 gange ugentlig, de første 3 måneder i spinnelokale hos Firmasporten, og siden 1. april på landevejene rundt i Nordsjælland. Der er blevet trænet udholdenhed, fart og teknik, så alle føler sig komfortable, med at køre i et cykelfelt.
I år består holdet af 26 ryttere, hvoraf mange er gengangere fra tidligere år, og enkelte har været med alle 5 år. Samtidig er der en håndfuld nye ryttere i feltet, som er spændte på, hvad de har indladt sig på.
Udover cykelrytterne består holdet af 8 servicefolk, der skal sørge for mad i dagens løb, transport af bagage og hjælpe rytterne som vejviser og hvor der er behov ved defekter. Holdet har også en massør med, der kan massere ømme muskler efter dagens tur.
Turen til Paris tager 8 dage, hvor der skal køres op til 200 km om dagen.
Inden afgang vil der traditionen tro blive afholdt prolog på torvet i Hillerød lørdag den 14. juli kl.11.00. Der vil holdet blive præsenteret, der bliver taler og endelig en kort cykeltur rundt om centrum af Hillerød. Selve turen køres fra Hillerød fredag den 20. juli med ankomst på Concorde pladsen fredag den 27. juli.
På Team Rotary betaler deltagerne selv for turen, og gennem sponsorer rejses penge til velgørenhed. I de forrige 4 år er der samlet uddelt over 1 mio.kr. til bl.a. Julemærkehjemmet i Ølsted og de små foreninger gennem Frivilligcentret i Hillerød.
This Post Has 0 Comments